Huller i tænderne – i fagsprog kaldt caries. Huller opstår, når emaljen opløses af syre som følge af en bakteriel infektion i tanden. Bakteriernes affaldsstoffer består af syre, som ætser emaljeoverfladen, så der dannes små begyndende huller på emaljen. Hvis ikke bakterierne bliver børstet væk med fluortandpasta kan det udvikle sig til caries.
Caries udvikler sig gradvist og ses klinisk som en hvid eller mørk plet på tandemaljen. Huller i tænderne er ofte mere almindeligt hos børn, da mælketænder har en tyndere emalje end de blivende tænders emalje. Huller i tænderne hos voksne er også almindeligt – omend tandsundheden i Danmark generelt er god.
Når mundhygiejnen ikke er tilstrækkelig, sætter bakterier sig fast på tænderne. Dette fører til dannelsen af belægninger på tænderne - kaldet plak. Når vi spiser sukkerholdige mad- eller drikkevarer øges mængden af bakterier i plakken. Fjerner du ikke disse belægninger ved tandbørstning og ordentlig mundhygiejne, vil der på sigt opstå huller i tænderne.
Bakterierne i plakken vil nemlig nedbryde tandemaljen, hvilket resulterer i syredannelse. Denne syre der dannes ved nedbrydning af tandens belægninger, vil gradvist nedbryde det yderste tandvæv - din emalje. I sidste ende vil denne nedbrydning føre til caries og derved huller i tænderne.
Har du en utilstrækkelig mundhygiejne, vil dine tænder desuden være ekstra sårbare mod føde- eller drikkevarer, der indeholder meget sukker eller stivelse. Når tænder ofte bliver udsat for syre, vil emaljen miste sine mineraler. Det kan resultere i, at der forekommer et hvidt område på tanden, hvor mineralerne er gået tabt. Dette er det første tegn på, at der er ved at opstå et hul i tanden. Ved dette stadie er det stadig muligt, at stoppe processen til et hul i tanden. Emaljen kan nemlig reparere sig selv, ved at bruge mineralerne fra ens spyt og fluor fra den tandpasta, som du bruger ved tandbørstning. Hvis processen fortsætter, vil der dog gå flere mineraler tabt. Over længere tid vil emaljen blive så svækket og ødelagt, at der bliver dannet et hul i tanden.
Huller i tænderne, eller caries, kan opdeles i tre forskelige stadier. Disse stadier afhænger af hvor dybt hullet i tanden breder sig.
Overfladiske caries skader: Dette begrænser sig til emaljen og den yderste tredjedel af det man kalder dentinen. Dentinen ligger under emaljen og udgør selve hovedbestandelen af din tand.
Moderate caries skader: Moderate caries skader går dybere i tanden og ind til den midterste tredjedel af dentinen.
Dybe caries skader: Dybe caries skader rækker helt ind til den inderste del af dentinen. Dybe huller i tænderne når helt ind tæt på nerven i tanden eller kommer i kontakt med nerven. Denne kontakt med nerven kan føre til tandpine.
De to sidste, den moderate og dybe caries skade, skaber et hul i tanden, som en tandlæge bør reparere med en fyldning. Ved en fyldning bliver den tabte tandsubstans erstattet. De fleste fyldninger fungerer i dag som en plastfyldning. En af de store fordele ved en plastfyldning er farven og nuancen på plast. Farven på plast minder nemlig meget om tændernes naturlige farve.
Inden der kan laves en fyldning, bliver tandlægen først nødt til at bore i tanden. Der skal bores et hul, så tandlægen kan fjerne det syge tandvæv. Når dette er klaret, og det syge tandvæv er fjernet, vil plastfyldningen begynde. At blive boret i tanden, kan lyde voldsomt for mange. Heldigvis vil processen være helt smertefri, da du får hjælp af lokalbedøvelse.
Selvom du ikke mærker nogle former for smerter i tænder eller mund, er det vigtigt, at du altid overholder dine regelmæssige tandeftersyn hos tandlægen. Hvis du oplever tandpine eller nogle af de andre ovennævnte symptomer, bør du se din tandlæge hurtigst muligt. Grunden til dette er, at et hul i tanden på sigt kan forværres og skabe større smerter. I det hele taget er regelmæssige kontroller hos tandlægen vigtige.
Hvis du undlader at besøge din tandlæge, og der er et hul på vej, kan du opleve følgende konsekvenser:
Ved at undlade behandling af et hul i tanden, kan den før beskrevne syre gå dybere til tandens nerve og forårsage betændelse, også kaldet pulpitis. Ved denne betændelse kan du opleve smerter ved indtag af kolde, varme eller søde fødevarer. Betændelsen vil i starten være relativt mild, og kan nå at standses ved et besøg hos tandlægen.
Standses angrebet på dine tænder ikke, vil tilstanden forværres og udvikle sig yderligere til en betændelse i nerven, der befinder sig i tanden. Denne tilstand er sværre at behandle, og vil derfor kræve enten rodbehandling eller fjernelse af den ramte tand. I meget alvorlige tilfælde kan betændelse i nerven udvikle sig til rodspidsbetændelse eller en såkaldt tandbyld. Denne betændelse kan senere brede sig til slimhinder og hud og skabe en alvorlig, og i visse tilfælde, livstruende infektion.
Alle kan risikere at få et hul i én eller flere tænder. Følgende faktorer kan reducere risikoen for huller i tænderne:
Hvis du overholder en god rengøringsrutine for din mund, reducerer du risikoen for at få et hul i tanden
Zendium tandpasta bruger naturlige enzymer og proteiner, som også findes naturligt i munden. Med Zendiums tandpasta kan du reducere de dårlige baktierier og booste de gode for bedst muligt at forebygge huller i tænderne.
For at opnå en komplet beskyttelse mod huller i tænderne, kan du prøve Zendium Classic-tandpasta, der er udviklet specielt til dem, der ofte oplever huller i tænderne eller tandkødsproblemer. Den indeholder de naturlige enzymer og proteiner, som allerede er til stede i din mund. Derudover booster den de gode bakterier, mens at den reducerer de dårlige bakterier.
Anbefalingerne i denne artikel gør det ikke ud for en lægelig vurdering, de er udelukkende tilgængelige til oplysningsformål. Vi anbefaler, at du opsøger din tandlæge, hvis du oplever nogen af de nævnte symptomer.